Klopp: Nu skal der vindes trofæer

Liverpools manager, Jürgen Klopp, insisterer på, at den kommende sæson skal være sæsonen, hvor den gamle hæderkronede klub igen skal stille trofæer ind i pokalskabet. “Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det lykkes,” udtaler den populære tyskere. Klubben har i det forgangene år spenderet i omegnen af 250 millioner pund på forstærkninger. Det indbefatter på nuværende tidspunkt verdens dyreste forsvarsspiller samt verdens dyreste keeper. På trods af de enorme investeringer er det ikke lykkes 'The Reds' at vinde et trofæ, siden de i 2012 vandt den lille pokalturnering. Derimod skal helt vi tilbage før Premier League-æraen for at finde det seneste mesterskab til traditionsklubben. Nærmere betegnet sæsonen 1989/90, da det lykkes den tidligere storspiller i klubben, Sir Kenny Dalglish, at hjemføre klubbens 18. og foreløbige sidste engelske mesterskab.

Siden ansættelsen af Jürgen Klopp i oktober 2015, har klubben kvalificeret sig til tre finaler, der alle har resulteret i nederlag. Senest i foråret hvor klubben måtte kapitulere for overmagten i CL-finalen. En finale målmand Loris Karius sent vil glemme. “Jeg kender alt til forventningerne i en klub som denne, vi er jo hundrede procent ambitiøse,” fastslår Jürgen Klopp. På trods af ambitiøsiteten fra klubbens siden, lykkes det ikke at beholde brasilianske Coutinho, da Barcalona diskede op med astronomiske 140 millioner pund. Pengene fra brasilianeren og mere til er konverteret til nye spillere. Hollandske Virgil Van Dijk, som er verdens dyreste forsvarsspiller, blev hentet i Southampton. Verdens dyreste målmand, Alisson, er netop hentet i italienske AS Roma, som Liverpool besejrede i sidste sæsons Champions League Semifinale.

Derudover er ankommet Naby Keita fra Red Bull Leipzig. Fabinho fra franske Monaco og senest er schweiziske Shaqiri ankommet fra nedrykkerne Stoke. Med spillere af den kaliber tilsat klubbens egne, forstår man godt omverdenens store forventninger. Klopp er indforstået med forventningerne, men sølvtøj kan han naturligvis ikke garantere. Garantien for fremadrettet og underholdende angrebsfodbold er derimod sikker, men om det rækker til mere end sidste sæson vil tiden kun vise.

Klopp forventer en væsentlig stærkere sæson i år i forhold til sidste. “Det suveræne mesterhold Manchester City har slået deres egen transferrekord med købet af algeriske Riyad Mahrez. Sidste sæsons nummer to Manchester United har forstærket sig med bla. brasilianske Fred. Andre har også forstærket sig, så med de handler vil turneringen næppe blive svagere.” slutter Jürgen Klopp.