Leeds-ejer går efter top seks, men drømmer om direkte oprykning

I et interview med SKY sport fortæller Leeds-ejer, Andrea Radrizzani, at minimumsmålsætningen for denne sæson er play-offs. Sidste sæson sluttede Leeds som nummer 15, hvilket ifølge Radrizzani slet ikke var godt nok.

"Jeg er både spændt og bange," fortæller Leeds-ejeren. "Sidste sæson var jeg kun spændt, men på grund af sidste sæsons dårlige resultater føler jeg mig også bange." Sidste sæson var Leeds 15 point fra top seks, hvilket slet ikke var godt nok for den ambitiøse og sovende kæmpe fra Nordengland. "Vi er Leeds og vi skal spille med i toppen," siger Radrizzani, der i starten af sæsonen til manges overraskelse hyrede 'verdens bedste træner' Marcelo Bielsa.

Med ansættelsen af Bielsa og en offensiv udmelding fra ejeren, så tripper alle Leeds-fans og håber på en sæson, hvor de store ambitioner kan indfries. Det er mange år siden, at de loyale tilhængere fra Yorkshire er blevet forkælet med gode resultater.

Se interviewet med Andrea Radrizzani her.