Mourinho sender stikpiller til Klopp

Jose Mourinho mener, at med de enorme summer Jürger Klopps Liverpool har brugt i det forgangene kalenderår, må man forvente, at det endelig lykkes for tyskeren at vinde noget med klubben. Ingen andre klubber har investeret så markant i forstærkninger, som Liverpool har gjort i det forgangene kalenderår. I Roma har de hentet verdens dyreste målmand Alisson for omkring 550 millioner kroner. Udover investeringen i keeperen har Liverpool i sommerpausen købt Fabinho, Shaqiri og Keita til en samlet pris på omkring 900 millioner kroner. Læg dertil januar-købet af hollandske Vigil Van Dijk til ca. 600 millioner kroner.

Det er enorme investeringer Liverpool-klubben har fortaget sig. Specielt taget i betragtning af, at selvsamme manager langede ud efter Mourinho, da Manchester United gjorde Paul Pogba til verdens dyreste fodboldspiller. “Dit problem er, at du har investeret heftigt. Hånden på hjertet, det er alle gode spillere. Kan dog alligevel ikke lade være med at le af din tidligere kommentar. Vi kan jo alle ændre mening,” siger Mourinho med henvisning til Jürgen Klopps udtalelse i forbindelse med Manchester Uniteds køb af Poul Pogba tilbage i 2016, da tyskeren udtalte, at han aldrig ville bruge så mange penge på en spiller. “Måske er det endelig jeres sæson. Man kan jo kun forvente, at sidste års CL-finalister vil spille med om mesterskabet. Specielt med de enorme ressourser klubben har brugt siden CL-finalen.”

“Hvis man har pengene, og bruger dem fornuftigt, er det også bedre at investere fremfor de står i banken,” forsætter Mourinho med henvisning til Liverpools enorme pengeforbrug. På pressemødet kommenterede han også transferaktuelle Anthony Martials hjemrejse til Paris i forbindelse med fødslen af sit andet barn. “Når der er personlige grunde og han (Martial) føler det rigtigt at rejse, er det ok. Det er anden gang, han skal være far, og det betyder åbenbart meget for ham at være der. I den situation er vi menneskelige og forhindrer ham selvfølgelig ikke i at rejse,” siger Mourinho med en skjult hentydning til, at Martial først for et par dage siden fortalte manageren om sine rejseplaner. En anden spiller, der ofte er rygtet væk fra Old Trafford, er italieneren Matteo Darmian. Ofte er han kædet sammen med topklubberne i hjemlandet. Til det havde Mourinho også en kommentar på pressemødet: “Matteo ønsker at forlade klubben, og hvis det rette tilbud kommer, vil vi ikke stå i vejen for spillerens ønske. Hidtil har ingen klubber ønsket at betale den pris, vi forlanger.”