ESBJERG FORLÆNGER MED HOVEDSPONSOR

Esbjerg har forlænget aftalen med hovedsponsorgruppen, Claus Sørensen Gruppen, med et år, fortæller klubben.

Der er i dag kommet gode nyheder fra den kommercielle afdeling hos Esbjerg.

Esbjerg har nemlig fået forlænget deres aftale med hovedsponsorgruppen, Claus Sørensen Gruppen, med et år, skriver Esbjerg i en artikel på deres officielle hjemmeside.

- Det er en glædelig udmelding for EfB og hele området, at vi nu kan offentliggøre forlængelsen af samarbejdet med en så erhvervsstærk gruppe af virksomheder, fortæller direktør Brian Knudsen til klubbens officielle hjemmeside.

- Aftalen, der har været på plads siden maj måned inden afslutningen af NordicBet Ligaen, sætter dermed et afgørende aftryk forud for Superliga starten, og det er noget, vi er meget taknemmelig for og stolte af, tilføjer han.

Claus Sørensen Gruppen består af fire virksomheder. De hedder følgende; Claus Sørensen A/S, Viking Life-Saving Equipment A/S, Vestfrost A/S og Bilka A/S.

Esbjerg skal fra 2018/19 sæsonen spille i Superligaen.