Aalborg BK tabte generalprøve forud for Superligaen

Nedrykkerne fra Silkeborg mødte idag Aalborg BK på Aalborg Portland Park, hvor Silkeborg IF hentede deres tredje sejr i test-kampe forud for sæsonopstarten. 

Der var idag den sidste generalprøve på progammet for AaB-spillerne, der lørdag skulle banke det sidste rust af forud for Superliga-premieren i næste weekend, hvor de møder Sønderjyske på udebane.

Modstanderen til Aalborgs sidste test-kamp var Silkeborg IF, der op til kampen havde besejret to andre Superliga-hold, og lørdag viste Silkeborg igen deres bedste.

Efter en god indledning af Aalborg fik gæsterne fra Silkeborg nogle chancer, hvor det endte med, at Simon Jakobsen fik et godt indlæg fra den unge Magnus Mattsson, hvor Simon Jakobsen headede bolden i nettet.

Fire minutter efter pausen blev den føring fordoblet til 2-0, da Silkeborgs Davit Skhirtladze blev spillet fri, og Silkeborg angriberen udplacerede sikkert Michael Lansing i Aalborgs mål, der erstattede en sygdomsramt Jacob Rinne til kampen.

Men bare minuttet efter fik Aalborg dog svaret tilbage, da den indskiftede back Bardhec Bytyqi blev spillet fri på kanten af feltet, og så bragte han spændingen tilbage i opgøret.

Men det var ikke helt nok for Aalborg der aldrig fik scoret igen selvom de pressede Silkeborg tungt ned i slutfasen af kampen, og dermed endte opgøret 2-1 til Silkeborg. Silkeborg hentede dermed den tredje test-sejr på stribe, mens Aalborg ikke fik den optimale start imod Superligaen.

Aalborg møder som sagt Sønderjyske på udebane på søndag klokken 15:00

Silkeborg har dog lidt længere pause endnu, da første division først starter den 29. Juli. Silkeborg IF møder Thisted FC i deres første kamp søndag den 29. Juli klokken 13:45.