Nicklas Mouritsen får kontrakt i Lyngby

Lyngby har skrevet kontrakt med forsvarsspilleren Nicklas Mouritsen, der kommer til klubben fra FC Roskilde, som spiller i anden division.

Lyngby er snart ved, at være klar til sæsonstarten i første division, hvor de har hentet fem nye spillere ind.

Nicklas Mouritsen har tidligere været til prøvetræning i Lyngby, og efter en vellykket prøvetræning i klubben har han fået en kontrakt med Lyngby.

- Vi får en arbejdsom og hårdtarbejde spiller ind med god fart og intensitet i sit spil. Han er også stærk fysisk, hvor at en ting er, at han kan løbe solen sort, men han har også en god muskelstyrke og power, siger Lyngbys cheftræner Mark Strudal.

Nicklas Mouritsen har tidligere spillet for både FC Nordsjælland og FC Roskilde, som han senest spillede for i foråret.

- Jeg kender trænerteamet rimelig godt, og de har været efter mig fra starten af, hvor de virkelig viste, at de gerne ville mig. Projektet som de præsenterede mig, var noget, der virkelig tiltalte mig, og derfor føler jeg, at det er et godt match. Derfor ser jeg virkelig frem til at træde ind på Lyngby Stadion i den kongeblå trøje.

- Jeg elsker at bringe masser af energi. Jeg vil vinde hver gang, og jeg vil forsøge at bringe gejst både til træning og til kamp, hvor vi virkelig skal banke igennem den kommende sæson. Jeg har en stor tro på det, og jeg glæder mig bare sindssygt meget til sæsonstart og møde fansene, siger den Nicklas Mouritsen til Lyngbys hjemmeside.

Lyngby oplyser ikke noget om, hvor lang kontrakten er, og hvilket nummer han har fået.