IT´S NOT COMING HOME...

Kroatien besejrede onsdag aften England i semifinalen ved dette års VM, i Rusland.

England startede klart bedst ud. Efter bare 5 min. får Dele Alli et frispark lidt ude for Kroatiens felt. Det er Tottenham-backen Kieran Trippier der skal sparke frisparket. Det gør han helt fantastisk. Bolden sidder helt oppe under overlæggeren, uden chance for Kroatiens keeper Subasic.

Resten af første halvleg styrer England uden at lade Kroatien komme til de helt store chancer. England kunne sagtens været kommet foran. Både Harry Kane, Lingaard, Sterling og Dele Alli havde flere chancer, hvor de godt kunne have scoret. England går dog til pause med en 1-0 føring.

Anden halvleg kommer Kroatien meget bedere med i. Efter 68 min. spil smider Sime Vrsaljko et indlæg ind til Ivan Perisic, der iskoldt smider bolden i kassen, og udligner til stillingen 1-1.

Kampen ender 1-1 i ordinær spilletid. Begge hold har mange trætte spillere, hvor både Mandzukic og Trippier får kramper.

Efter 109. min spil kommer Kroatien frem på banen, og bolden ender hos Mario Mandzukic der kommer foran Kyle Walker, og får scoret til 2-1. Spillerene fra Kroatien går fuldstændigt amok, og stadion eksplodere!

Englands målscorer Kieran Trippier må lade sig gå ud med kramper, og England har allerede brugt alle 4 udskiftninger, og må derfor spille med 10 mand de sidste 10 min. af kampen.

Kampen ender 2-1 til Kroatien, og de skal på søndag kl. 17.00 møde Frankrig i VM finalen!

England møder Belgien lørdag kl. 16.00 i en kamp om bronze.