Tre hold videre i Europa League kvalifikationen

Der blev igår spillet tre returopgør i Europa League kvalifikationen, og dermed er de tre første hold videre i Europa League.

Herunder kan du se resultaterne samt et lille resume af de tre kampe fra igår:

Levski Sofia 3-2 FC Vaduz: Samlet 3-3

FC Vaduz kom bedst fra start i denne kamp, og kom også foran 0-1 efter 25 minutters spil. Men Levski Sofia kom igen, og var foran 2-1 i 53 minut af kampen, men i minuttet efter udlignede FC Vaduz, og der stod 2-2. I det 85 minut. kom Levski Sofia foran 3-2, og det blev også kampens resultat. Noget af det sidste der skete i kampen var, at Levski Sofias angriber fik et direkte rødt kort. FC Vaduz går videre, da de havde flest udebanemål i de to kampe de har spillet.

 

KF Skhupi Skopje 0-0 Rangers FC: Samlet 0-2 

KF Skhupi Skopje tog imod Rangers FC i en kamp, hvor der ikke skete noget som helst. Rangers FC tog det stille og roligt, og de gik videre efter de sikkert vandt 2-0 i deres hjemmekamp imod KF Skhupi Skopje i sidste uge.

 

Budapest Honved FC 4-0 FK Rabotnicki Skopje: Samlet 5-2 

Budapest Honved FC tog imod FK Rabotnicki Skopje fra Makedonien. Budapest Honved FC kom bedst fra start, og kom også foran seks minutter inde i kampen. 10 minutter efter det første mål blev det til 2-0, og ellers blev der delt nogle gule kort ud i første halvleg. I anden halvleg kom de stille fra start, men der blev også delt et par gule kort ud i starten af anden halvleg. I det 62. minut fik Budapest Honved FC et straffespark, og FK Rabotnicki Skopjes venstreback fik et direkte rødt kort. Budapest Honved FC scorede sikkert, og så stod der 3-0. Målet til 4-0 blev scoret i slutfasen af kampen, og det var også resultatet af kampen. Budapest Honved FC går videre efter en samlet sejr på 5-2 over de to kampe.

Der er igen idag Europa League på programmet, og i morgen spilles der også en del, hvor både FC København og FC Nordsjælland spiller.