AGF HENTER SPANSK KEEPER

AGF annoncerede tirsdag at de har skrevet kontrakt med den spanske målmand Óscar Whalley.

Óscar Whalley kommer fra den spanske storklub Sporting Gijón på en fri transfer. Den unge keeper får tre år i AGF.

Spanieren har tidligere spillet for Real Zaragoza, SD Huesca og Sporting Gijón, dermed er AGF også hans første klub, fra udlandet.

Målmanden udtaler følgende om sit skifte:

"Jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Aarhus, så jeg kan møde mine nye holdkammerater og komme i gang med sæsonen. AGF har vist i hele forløbet, at de tror på mig, og de vil virkelig have mig til klubben - og det betyder meget for mig. Jeg vil gøre mit bedste, hver eneste gang for klubben, og jeg vil arbejde hårdt for, at vi sammen kan opnå vores fælles mål".

Sportsdirektør Peter Christiansen er glad over signingen, og udtaler følgende:

"Med Staffs (Steffen Rasmussen) karrierestop har vi været på udkig efter en ny målmand, der kan supplere og forstærke vores målmandsteam. Vi har allerede nu en dygtig målmand i Jovanovic, mens der også er nogle unge, spændende målmænd på vej op fra ungdomsrækkerne, og så har det været vigtigt for os at finde en målmand, der kan passe ind i den stil og måde, vi gerne vil spille fodbold på, og det har vi fundet i Óscar Whalley".

 

AGF åbner næste sæson ud i Herning, imod FC Midtjylland. En kamp der spilles lørdag den 14. Juli, Kl. 19.00.