OPTAKT: VENDSYSSEL FF - OB

Logoerne er fra vendsysselff.dk & ob.dk

Søndag kl. 14.00 spiller Vendsyssel deres første kamp i Superligaen nogensinde! Det er mod OB som kommer der laaange vej fra Fyn. Der forventes helt udsolgt i Vendsyssel, og kæmpe fest. Som Jakob Michelsen (OB) sagde til Onliga inden præmieren "Vi skal til byfest i Hjørring", hvilket må siges at være rigtigt. Det er den største kamp i klubbens historie, og hele Nordjylland står klar til at bakke nordjyderene op. Truppen er meget ung, og har stort potentiale. Men kan Vendsyssel følge med i Superligaen? Det får vi af se på søndag og i den kommende sæson.

OB derimod har været igennem en kæmpe omvæltning. Ny trænerstab, ny sponsor, ny stadionsponsor, nye trøjer, nye spillere og ikke mindst en helt ny måde at spille fodbold på. Jakob Michelsen og Henrik Hansen er nye trænere, begge med gode erfaring. De var sammen Cheftræner og Assistent da SønderjyskE vandt sølv i 2016/17 sæsonen. Henrik Hansen har selv spillet professionel fodbold i OB, hvor han spillede for klubben fra 2008-2011. Jakob Michelsen har derimod ikke spillet fodbold på så højt plan. Alexander Ludwig er ny spiller i OB, og han skal styrke forsvaret, som allerede består af Jeppe Tverskov, Kenneth Emil Petersen (KEP)og Marco Lund. Det tyder på at Tverskov bliver rykket op på midtbanen, Ludwig og KEP spiller så sammen nede bagi. Albani er ny sponsor på brystet, og i hanerne på Nature Energy Park, som det hedder nu.

Head to Head: 

Vendsyssel og OB har kun spillet 1 enkelt kamp, tilbage i 2016, hvor Vendsyssel faktisk vandt 2-1 i DBU Pokalen.

 

Forventede startopstillinger: 

Vendsyssel: Flø (G), Opondo, Knudsen, Jensen, Ifeanyi, Hjorth, Henriksen, Gouriye, Frankoch, Christensen, Andersen.

OB: Grytebust (G), Barret, Johnson, KEP, Ludwig, Eskesen/Kløve, Greve, Tverskov, Thomasen, Anders K, Festersen.

 

Kampen spilles på Nord Energi Arena, kampstart er kl. 14.00, og der forventes fyldt stadion (5000).